Sundt og næringsrigt mad

Børn der vokser og er aktive har brug for at blive tanket op til alle deres måltider. Derfor er det yderst vigtigt at fylde tanken op med sund og næringsrigt mad, således kroppen kan få ny energi til resten af dagens aktiviteter.
 
Derfor serverer vi hjemmebagt brød og sundt tilbehør til alle vores måltider. Børnehave børnene skal have en sund og nærende madpakke med hjemmefra. Uden mælkesnitter og andet sukkerholdige sager.

"Fra jord til bord"

Vi dyrker selv en del af vores frugt, bær og grøntsager. Fordi børnene kan være med i hele den vigtige proces "fra jord til bord"
Vi serverer ikke søde sager fordi vi mener, at forældrene i videst mulige omfang selv skal tage stilling til, hvor meget deres børn skal have af den slags- og selv have fornøjelsen af at give dem det.

Fødselsdage

Ved fødselsdage frabeder vi os det traditionelle kage, slik, sodavand, is og lign-- og opfordrer istedet forældrene til at bruge fantasien til feks. frugt/grønsagsfad, grove pølsehorn mm.. Selvom fødselsdage er noget særligt, behøver det ikke at høre sammen med søde sager. Vi mener, at det er i samværet, hyggen opstår, ikke igennem søde sager.

Økologi

Vi er ikke 100% økologiske men tilstræber at købe madvarer som er sunde og næringsrige. Vi støtter lokalsamfundet ved at handle lokalt og køber for så vidt danskproduceret mad.
 

Smiley ordning