FERIE-SYGDOM-SØVN

Landlykke holder ikke ferie:
LandLykke holder ikke traditionel ferie. Ferier planlægges i samarbejde med jer forældre. I modtager en mail, hvor I angiver jeres pasningsønsker, og herefter udarbejdes ferie-bemandingen ud fra disse svar.

Svarfristen skal overholdes og er bindende, da normering og personalets ferie planlægges herefter.

LandLykke holder lukket på helligdage, Grundlovsdag, fredag efter Kristi Himmelfart og 1. januar.

Sygdom:
LandLykke lukker aldrig pga. sygdom. Personalet dækker hinanden på tværs af vuggestue og børnehave, og vi bruger desuden kendte tilkaldevikarer.

Ved sygdom skal barnet raskmeldes senest kl. 15.00 dagen før tilbagekomst, da personaletimer planlægges efter antallet af børn.

Vi følger retningslinjerne fra Sygebørn.

Søvn:
Søvn er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Vi tilstræber, at børnenes søvn hos os er rolig, regelmæssig og tilstrækkelig.

Fra ca. 1 til 3 år har børn brug for 12–13 timers søvn i døgnet fordelt på nattesøvn samt 1–2 lure.

I LandLykke får vuggestuebørnene lov at sove det, de kan. Vi vækker ikke børn, da forskning viser vigtigheden af middagssøvnen.

Børnehavebørn har mulighed for at få et hvil efter behov.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere